Jeg ved det, jeg har været alt for tavs alt for længe!
Dette Corona-spøgelse har året igennem lagt beslag på alle mine tanker.
Når dagligdagens gøremål og problemstillinger er udført og grundigt overvejet, så har jeg normalt lidt energi tilbage. Præcis den energi – de ressourcer – der gør, at jeg har mulighed for at være kreativ, tænke nyt, føle glæde, mærke mig selv.
De seneste ti måneder har imidlertid ikke budt på det samme overskud. Når de nødvendige opgaver i hverdagen var udført, slugte Corona uden at spørge om lov samtlige af mine resterende tanker og kræfter. Og jeg har derfor ikke været i stand til at skrive en sammenhængende sætning.
Men nu tør jeg håbe på, at fremtiden bliver anderledes. At jeg får kræfterne tilbage. Kræfter til at være glad, til at tænke nyt, til at være kreativ.
Ganske vist er Corona jo endnu ikke væk, men den har fået en udløbsdato!
For en periode kan vi udholde næsten hvad som helst – også Corona og dødsangst. Og nu tør vi tro på, at vi kun skal leve med denne fjende i en periode.
Nu er lyset ganske enkelt blevet tændt for enden af tunnelen!
Og bedre julegave kunne verden vel ikke få!!’
Glædelig jul.
Kh.