Det er underligt, ikke?
Om lidt er det tre måneder siden Mette lukkede landet ned – og det er i hvert fald ikke fritid, jeg har manglet hele foråret! Så hvorfor har jeg intet skrevet??
Tja, det lyder virkelig underligt, men mit bedste bud på en forklaring er, at jeg har været – og for så vidt stadig er – stresset.
Ikke stresset over udsigten til en masse opgaver, som jeg ikke har tid til eller ikke kan finde ud af. Der er ikke tale om den "normale" form for stress.
Men jeg har alligevel en følelse af stress, fordi situationen for mine kære og for resten af landet, ja hele verden, er fuldstændig ny og ukendt.
Jeg ved da udmærket godt, at det ikke er spor værre for mig end for alle andre. Faktisk er min situation vel bedre end den er for mange andre, fordi jeg jo er førtidspensionist og dermed garanteret en indtægt hver måned. Uagtet samfundets ve og vel – økonomiske kriser eller ej.
Jeg kan altid få smør på brødet – nå ja, så heller ikke andet pålæg, men det er jo en helt anden snak…
Jeg har følt mig så betydningsløs og fjollet, når jeg dag efter dag ikke kan overskue andet end at læse nyheder på nettet og se dem i tv. For jeg plejer jo at være sådan én, der hellere vil hjælpe en gammel dame over vejen end bruge tid på at læse om alt muligt politik, som jeg alligevel ikke har indflydelse på.
Alligevel har jeg vel ikke misset en eneste tv-avis siden 12. marts og dr.dk har jeg snart læst tyndt. Flere gange dagligt.
Og det er ved at føles som en byrde.
Men i en af alle nettets artikler læste jeg om, hvordan der rent faktisk er andre end mig, der slet ikke kan finde ud af at være i en verden, hvor intet er, som vi er vant til. Det var sådan en lettelse at føle mig bekræftet i, at det på ingen måde er unormalt at føle sig stresset over tingenes ukendte tilstand.
Det er ikke som sådan det nye og ukendte, der gør os usikre. Jeg har prøvet at flytte flere gange, ja sågar at udskifte det velkendte ægteskab med et helt nyt single-liv. Og den slags er rædsom hårdt, men efter en tid bliver det hverdag igen og man begynder at føle sig tryg og glad i sit nye liv.
Denne corona-situation er imidlertid en helt anden, fordi den hele tiden ændrer sig. De officielle retningslinjer for, hvad vi må og ikke må, flytter sig som bekendt jævnligt. Dermed er det uendeligt vanskeligt, nærmest umuligt, at skabe en tryg hverdag, fordi vi aldrig kan være helt sikre på, om der er nye retningslinjer for dagen idag. Og endnu andre for imorgen eller næste uge.
Og det er netop dén usikkerhed, der stresser mig!
Kh.