Nøøj, der er nu ikke noget som en ildebrand!!
Altså, jeg vil selvfølgelig starte med at sætte en fed streg under, at det er jo er dybt ulykkeligt for de involverede og der er ingen indre pyroman gemt i mig!!!
Kvarter over fem i morges blev Liva vækket af brandbiler, hvorefter hun naturligvis vækkede mig. Her små fire timer senere er der stadig gang i ilden, men det ser ud til, at den er under kontrol. Og – vigtigst – her har ingen ambulancer været.
Men byens kro er der ikke meget tilbage af. Man er endda for længst begyndt at bryde de resterende mure ned. Intet kan tilsyneladende reddes.
Og jeg må bare konstatere, at det er med simpel fascination, at jeg har stået i mit vindue og fulgt med. Ikke fascination af et mistet livsværk for ejeren – stakkels
mand.
Men en nærmest barnlig fascination af ild.
Eller også er det simpelthen en meget menneskelig følelse, i hvert fald er der både tilskuere og kommentarer på Facebook.
Alt stinker af røg i området. Jeg har som altid forsøgt at lufte lidt ud her fra morgenstunden, men det måtte jeg udskyde til senere, for lejligheden fyldtes bare af grim lugt.
Og sneen i min have er fuld af aske-rester, skønt der er flere hundrede meter til kroen.
Men som sagt: det er mit indtryk, at der kun er tale om materiel skade. Og det er frygteligt ærgerligt og ulykkeligt, men materielle ting er kun – materielle ting.
Det var så lige en førstehåndsrapport fra den tilstedeværende "journalist". 🙂
Jeg vil for god ordens skyld lige understrege, at alle teorier står for min egen regning. Jeg har endnu kun betragtet scenen fra mine vinduer og har derfor ikke talt med nogen.
Men nu er dagen så lissom skudt i gang…!
Kh