Det er virkeligt en mærkelig og stressende tid, jeg har sat mig selv i. Nå ja, har været nødt til at sætte mig selv i.Det var trods alt ikke mig, der opsagde mit lejemål her i lejligheden – dette forår, hvor jeg også skal arrangere konfirmation. Hvis jeg selv kunne bestemme, havde jeg naturligvis sørget for, at der var god tid til begge dele, uafhængigt af hinanden.
Men sådan skulle det åbenbart ikke være.
Indimellem har jeg været ved at falde helt fra hinanden, fordi jeg har mistet overblikket. Men helt overordnet set synes jeg faktisk godt, at jeg kan være stolt af mig selv. Lige nu kan jeg ikke få øje på noget, der kan udløse en katastrofe.
Der er stadig mange ustregede ting på alle mine lister, men jeg er ikke bagud med opgaverne. Og fordi opgaverne og alt det jeg skal huske er skrevet ned, behøver jeg ikke bruge en masse tid og energi på at repetere det hele for mig selv af skræk for at glemme noget vigtigt.
Forleden mødtes jeg med Livas far for at gennemgå det praktiske omkring konfirmationen. Som vi jo heldigvis skal og kan holde i fællesskab for begge familier og nye kærester. Tilmed er vi begge helt trygge ved tanken – helt sikre på, at det bliver en hyggelig dag. Svigerfamilierne har heldigvis aldrig været uvenner – faktisk er vi sikre på, at de glæder sig til at hilse på hinanden.
Den tanke spreder en vigtig ro over forberedelserne!
De kommende tre uger bliver travle!!! Ingen tvivl herom!!!
Igår lykkedes det mig imidlertid at få en lille, men ret vigtig detalje til at blive, som jeg ønskede det. Forleden sendte jeg en mail til mit kommende udlejningsfirma omkring nøgleudlevering. For mig kan det jo kun gå for langsomt med at få min nøgle! Samtidig har jeg jo lige en konfirmation samt en efterfølgende Blå Mandag, som jeg har sagt ja til at være forældre-hjælp på…
Igår blev jeg så kontaktet af udlejningsfirmaet, som jeg til min glæde oplevede som samarbejdsvillig. Manden jeg talte med indvilgede i at arbejde på at ændre i sine planer for at tilgodese mit ønske, således at jeg kan få nøgle og overdragelse allerede dagen før den 1. juni (som jo er en lørdag). Og det lykkedes ham at ændre i sine arbejdsplaner den dag, så han kan imødekomme mit ønske!
Jeg får derfor nøglen til mit nye hjem allerede den 31. maj. Dagen efter konfirmationen. Det betyder ganske vist, at der kommer til at ske lidt rigeligt for mig i løbet af 27 timer! Men det betyder så også, at jeg får hele 15 dage til at flytte fra den ene lejlighed til den anden. Dén tanke fylder mig med ro.
Tidsmæssigt er det ikke et umuligt projekt, jeg har stillet mig selv i udsigt.
I de seneste uger har jeg forsøgt at sortere lidt i mine ting ved at stille spørgsmålet om, hvorvidt jeg overhovedet har behov for at gemme dette eller hint. Og jeg har faktisk fået fjernet nogle ting fra mit hjem! Endvidere er den første halve snes flyttekasser allerede fyldt.
Det er egentlig lidt unikt for mig. At opleve følelsen af at have kontrol, selv om der er masser af udfordringer. Men det er rart! 🙂
Og jeg tænker, at det er en vigtig lektie for mig at erfare. At det rent faktisk ikke er farligt at turde føle selvtillid..! Hm…
Kh