Ja, jeg er tavs for tiden…Januarmørket er simpelthen ved at gøre det af med mig. Ingen energi er til rådighed på den daglige konto.
I løbet af den seneste uges tid har jeg dog mærket en lille fornemmelse af, at lyset langsomt er ved at vende tilbage. Selv når det er overskyet, er der faktisk en snert af lys i dagtimerne – og mørket sænker sig nu først for alvor ved fem/halv seks-tiden i stedet for klokken halv fire. Åh, så dejligt.
Sådan skrev jeg lørdag eftermiddag. Fredag havde jeg tilbragt nogle timer i et dejligt selskab blandt søde, hjælpsomme og omsorgsfulde mennesker og lørdag havde min søde kæreste brugt flere timer på at rydde op i min carport, flytte brænde og til sidst køre på genbrugspladsen med en fyldt trailer. For første gang i flere uger følte jeg, at der var overskud på min personlige ressourcekonto. Dejligt.
Imidlertid fik jeg kun lov at beholde følelsen i et par timer.
Så begyndte min bil at lyde mærkeligt og advarselslamper at lyse op om, at jeg ikke måtte køre mere i den, men straks skulle finde en mekaniker.
Åhhh nej! Første udfordring var at finde erstatninger for resten af weekendens taxakørsel med mine børn, men det lykkedes. Selv har jeg en kiropraktorbehandling i udkanten af Aarhus i morgen, men min eksmand har vist sig fra den flinke side og ladet mig låne sin bil.
Næste punkt er at få bilen repareret, men den lokale mekaniker bor 500 meter fra mig og min bil kan nok klare at trille over til ham.
Det sidste punkt er imidlertid det, der ødelægger min dag. For efterfølgende vil der jo komme en regning fra mekanikeren. Selvfølgelig skal han have sine penge og det skal han også nok få. Mit problem er imidlertid, at det eneste sted i min økonomi jeg kan hente penge fra… er på mad-kontoen og på benzin-kontoen.
For slet ikke at tale om, hvis det er noget mere seriøst (læs: dyrt), der er galt med bilen. Dét scenarie tør jeg slet ikke tænke på!!
Som jeg startede med at skrive, så er lyset nu ved at vende tilbage udenfor og jeg mærker klart, at det påvirker min psyke i en positiv retning. Mine børn har det alle godt og udvikler sig, som de skal. Jeg har fundet en kiropraktor, der (måske) kan afhjælpe smerterne i mit ene ben. Min fysioterapeut har fået godt styr på min hovedpine. Min udlejer har bevilget et nyt og flot indgangsparti til lejligheden og jeg glæder mig meget til at sidde på den store altan hele sommeren.
Og så har jeg alligevel følelsen af, at hele læsset vælter lige nu, fordi bilen går i stykker og jeg ved, at jeg ingen penge har. Det er sikkert noget pjat at lade sig slå ud af den slags småting, som man kan betale sig fra. Ingen er hverken døde eller lemlæstede.
På den anden side vil jeg have lov at udtrykke min frustration ved tanken om uforudsete udgifter og deraf tomme køleskabe.
Kh