Overstimulerede tanker

Sidder stille med et hoved, hvor tankerne opfører sig som overstimulerede, sukkerfyldte ADHD-børn til en fødselsdagsfest. Med andre ord: tankerne hopper rundt, uden mål og retning, larmende hver for sig, påkaldende sig stor opmærksomhed, men i samme øjeblik jeg forsøger at fastholde den enkelte tanke og give den opmærksomhed og omsorg, snor den sig væk og er et sekund senere ikke til at finde igen.

Overstimuleret er vel også, hvad min hjerne er lige nu. Jeg var til min mors fødselsdag hele dagen i går; vi var kun ni mennesker i alt, nær familie og jeg kender alle. Tilmed var vi udenfor, hvor der er højere til loftet og larmen derfor ikke er så slem. Alt gik, som det skulle – ingen uforudsete overraskelser.

Alligevel… er jeg fuldstændig "ødelagt" i dag! Træt. Med dette larmende, stressede, overstimulerede hoved. Hvor jeg ikke kan fastholde den enkelte tanke længe nok til at jeg kan høre, hvad det egentlig er, jeg selv tænker.

Kroppen føles tung som bly og jeg kan ikke finde energi til at rejse mig for at hælde ny kaffe i glasset.
Tidligere i livet ville jeg i denne situation være blevet fuld af sorg og følelser af total utilstrækkelighed. Endnu flere kaotiske og herefter også ulykkelige tanker ville så drøne rundt.
Heldigvis er jeg nu blevet så gammel og erfaren, at jeg ved, at når dagen er omme, begynder energien og overblikket at vende tilbage. Dette tanke-kaos og deraf handlingslammelse er ikke ny status quo i mit liv – det er en simpel reaktion oven på for mange indtryk i går.

Ja, det er ærgerligt og det føles lidt som spild af liv sådan med jævne mellemrum at være nødt til at rykke hele dage ud af kalenderen – bare for at have energi til at stå op om morgenen. Imidlertid har jeg ikke noget valg.

Mine kognitive skader på hjernen som følge af en trafikulykke for 26 år siden blev mit liv.
Dette er ikke en bøn om medlidenhed! Jeg vil blot gerne fortælle, hvordan et liv også kan være.

Tilmed ved jeg nu, at lignende udfordringer kan man få efter at have været ramt af f.eks. stress, så måske nogen endda kan genkende mine kampe.

Kh.

Skriv et svar