Så er der næsten gået en uge, siden vi kom hjem fra paradiset i Sverige og nej, jeg har ikke vundet million-gevinsten i lotto – end ikke det, der ligner – men jeg er dog blevet lidt mere rolig. Lange snakke med en klog veninde har hjulpet meget. Og fordi jeg på forhånd var blevet tilbudt muligheden, har jeg arbejdet nogle timer, som jeg også vil blive økonomisk lønnet for.
For et par dage siden fik jeg tilmed noget af en overraskelse. Som jeg i første omgang blev sådan lidt små-fornærmet over. Undskyld, HVAD siger I?? Men ved nærmere eftertanke må jeg indrømme, at jeg synes, det er skønt.
For pludselig gik det op for mig, at Lea havde arrangeret ferieophold hos mine forældre for hende og Liva i knap tre dage – altså uden lige at konferere med mig først. Sms’erne var åbenbart fløjet frem og tilbage mellem Lea og min mor.
Men da jeg så var kommet mig over nyheden og min datters egenrådighed, ja så må jeg indrømme, at jeg jo bare synes, det er skønt. Skønt, at mine børn har et så godt forhold til mine forældre. Skønt, at de faktisk kan tænke og handle selv. Og – indrømmet – skønt, at jeg kan se frem til næsten tre døgn i helt min egen alenehed!
Jeg har SÅ mange planer om oprydning i lejligheden i de dage. I går fik jeg en stak flyttekasser, som jeg kan pakke overflødige ting ned i, hvorefter Lars har tilbudt at opmagasinere dem. Han har trods alt nogen flere kvadratmeter end jeg. Så når jeg har afleveret pigerne på søndag, går jeg i gang. Det bliver skønt.
Og når jeg kun er mig selv og altså slet ingen har at tage hensyn til, så kan jeg jo arbejde, sove, spise i helt min egen rytme.
Jeg har faktisk ret store forventninger om min egen effektivitet i de kommende dage… Det er noget af et pres at lægge på sig selv! 🙂 Vi får se, hvordan det går. 🙂
Kh.