Jeg ved det – de seneste indlæg har handlet ret meget om arbejde, kirke og blomster. Tro mig, det har altså bare fyldt meget i mit hoved. Jeg havde jo ikke prøvet det før og rent personligt havde jeg ingen garanti for, om jeg overhovedet havde kræfter og personlige ressourcer til det hele.
Men jeg gennemførte! Og samlet set tillader jeg mig at formode, at karakteren endda vil ligge lidt over middel.
Jovist, jeg sidder her i påskeferiens sidste dag – og er træt!! Træt langt ind i knoglerne. Men glad. Glad langt ind i sjælen.
Dominerende glæde varer ikke ved, det ved vi. Livet går op og ned.
Men desto større grund er der vel til at nyde glæden, så længe den er her. (Ja, helt nye tanker fra undertegnede!!)
Og egentlig troede jeg, at jeg ville skrive noget mere i dette indlæg… Men jeg mærker, at jeg simpelthen er for træt til at kunne formulere hele sætninger. Så nu vil jeg tillade mig at melde mig ud af samfundet og bare lave (næsten) ingenting. Fylde dagen med sol og fuglenes forårskåde fløjtetriller – og kaffe.
Og være taknemmelig for, at et pludseligt mod fyldte mig, så jeg uopfordret turde gribe en chance, uden at vide om jeg kunne gennemføre. Taknemmelig mod mine opgivelser, der har støttet mig. Taknemmelig over at have fundet mod til at føle glæde.
Glædelig Påske!
Kh