Jeg vil lige fortælle om det dyrehold, jeg var ved at få. Heldigvis kun ude på altanen. Hvordan det var lykkedes dem at komme derop, kan jeg simpelthen ikke regne ud.
Siden slutningen af efteråret har jeg opbevaret frugt og grønt på altanen, for eftersom jeg bor på første sal, kunne der jo ikke komme hverken dyr eller fremmede mennesker dertil.
For et par uger siden opdagede jeg, at der var spist lidt af et æble og min første tanke var da mus, men hvor skulle de komme fra? Murene på denne bygning er jo beton og jeg mener ikke, at mus kan klatre på det. Det måtte være en fræk fugl. Og så tænkte jeg ikke mere på det.
For en uge siden opdagede jeg imidlertid, at der lå muse-ekskrementer i bakken med æblerne. Så var det vist ikke en fugl!
Adr! Og så startede krigen.
Jeg købte to helt almindelig billige musefælder, som jeg to aftener satte hamburgerryg i og stillede på altanen. Og begge de efterfølgende morgener var kødet spist, men ingen mus i fælderne. Frække dyr! Men så måtte krigen jo gå ind i næste fase, så jeg spurgte min ven Google og fandt frem til en god musefælde, som jeg kunne købe i det nærmeste byggemarked. Hvilket jeg straks gjorde.
Næste morgen var der gevinst i fælden. Perfekt. Men åh nej, så skulle den jo fjernes. En enkelt person foreslog mig da også at smide både fælde og mus direkte i skraldeposen, men nej stop – fælden havde kostet 50 kroner. Istedet fik jeg fat i nogle engangshandsker og således "bevæbnet" fik jeg tømt fælden.
Fælden blev stillet op igen og næste morgen lå der en ny mus.
Gisp, hvor stort var dette problem?
Imidlertid har der ingen fangst været de seneste tre nætter. Ingen kan vide, om jeg er så heldig, at jeg allerede har fået udryddet problemet, det må tiden vise. Fælden står klar og jeg vil holde den opdateret med altid friske rosiner.
Det bedste ved denne historie er, at jeg fik bevist mit eget mod og handlekraft. Det er en rar følelse!
Det værste er naturligvis tanken om flere mus. Det er ikke en rar tanke!
Kh