Lidt om hjernetræthed

I begyndelsen af sommeren læste jeg, at der netop var udkommet en bog om hjernerystelser/skader på hjernen. Den ene af forfatterne er Troels W. Kjær, som vi kender fra DR’s programmer om autisme og andre hjerne-relaterede udfordringer. En mand, som selv mit særdeles skeptiske jeg faktisk synes, siger meget fornuftigt. 🙂

Jeg googlede lidt på bogen og bestilte den derefter omgående hjem. Den ankom dagen efter og jeg begyndte straks at læse i den – og slugte den derefter som en anden krimi, man ikke kan lægge fra sig!
Aldrig tidligere har jeg følt mig set, forstået, accepteret og GENKENDT, som jeg gør i den bog!
I sommerferien lod jeg bogen ligge, men jeg lovede mig selv at genlæse den lidt langsommere, når pigernes hverdag kom tilbage og jeg igen fik masser af alenetid til at fordybe mig i bøger og emner og tanker.

Så selvfølgelig var skolen knap lukket op igen, før jeg hev bogen ned fra hylden. 🙂 Men denne gang læser jeg den langsomt.

Bogen beskriver fænomenet hjernetræthed/hjerneskadetræthed/mental træthed. (De tre titler bliver brugt lidt i flæng, afhængig af forfatteren.) Jeg har googlet videre på ordene, læst og læst.
Og jeg har draget et lettelsens suk så dybt, at jeg tror, de på den anden side af jorden mærkede et pludseligt kraftigt vindstød!

Følgende er fundet på en hjemmeside fra Sydvestjysk sygehus:

"Hvad er træthed?

Normal træthed
Vi kender alle den normale træthed, der er en del af dagligdagen, hvor man genskaber sin energi og kræfter ved et hvil eller med søvn.

Ofte beskrives det som en kropslig træthed, for eksempel ”at man kan føle sig som en slatten klud”. Den udmattelse som alle kender til er træthed, men ikke hjerneskadetræthed.

Hjernetræthed
Det betyder, at man før hjerneskaden klarede mange opgaver på rutinen, men efter en hjerneskade kan selv de mest simple opgaver føles enormt udmattende. Kommunikationen mellem hjernens celler er forstyrret, så den skadede hjerne bruger langt mere energi på almindelige dagligdagsopgaver end en rask hjerne.
Hjernetræthed udløses oftest, når sanserne overstimuleres. Mange hjerneskaderamte har fået vanskeligere ved at sortere i sanseindtryk. Derfor kommer hjernen hurtigt på overarbejde.

Konsekvenser for den ramte
Træthed opleves ofte som den dominerende årsag til, at den ramte føler sig begrænset i forhold til at starte på arbejde og deltage i sociale arrangementer.
Udtrætning viser sig ved eksempelvis mindre energi, manglende initiativ og tristhed. Det kan desværre betyde, at hjerneskadetrætheden i sig selv overses eller forveksles med depression.
Hjernetrætheden kan forårsage, at andre følgevirkninger efter sygdommen forstærkes. Dette kan f.eks. være hukommelsesproblemer, der forværres ved udtrætning.
Humøret kan påvirkes og personen kan opleve irritabilitet, koncentrationsproblemer, hovedpine og svimmelhed. Desuden opleves sociale aktiviteter ofte som overvældende og det kan medføre social isolation."

hjerneskadet.dk fandt jeg dette:

"Når trætheden rammer, vil du typisk kunne opleve at du

  • føler dig utilpas.
  • føler dig tappet for energi.
  • tænker langsommere.
  • får sværere ved at koncentrere dig.
  • ikke kan finde ordene.
  • får sværere ved at holde balancen.
  • ikke kan sove.
  • er sårbar og trist: græder mere end normalt.
  • ikke kan komme i gang med det du har planlagt.
  • er irritabel; lunten er kort.
  • mærker en summen eller pressen i hovedet og/eller kroppen.
  • samtidig får en anfald af tinnitus"

Nu har jeg fået et ord for, hvorfor jeg indimellem har det, som jeg har. Indimellem er jeg hjernetræt!

Og jeg har fundet en forklaring på, hvorfor det kan tage mig tre timer at skrive et lille indlæg her på siden. Jeg har ikke været i stand til at beskrive, hvad det er der foregår i min hjerne.
På Hjerneskadet.dk har jeg imidlertid hørt en forklaring, suppleret med en tegning – og det er netop sådan, det føles i mit hoved. Så næste gang jeg føler behov for at forklare mig, så har jeg ordene.

Når raske hjerner skal tænke sig frem til en løsning, så tænker de i en lige linje fra A til B til C til D, til de er fremme ved løsningen.

Når hjernetrætte hjerner skal gøre det samme, så tænker de fra A til B til C til F til B til A til B til K til L til B til D…
Bagefter er man mega træt og forvirret og usikker på, hvorvidt man overhovedet kom frem til en løsning…

Nu behøver jeg ikke længere have følelsen af at være dum og doven, når jeg (indimellem) ikke kan tænke med samme fart som andre. Det handler netop IKKE om at ‘tage sig sammen’. Øve sig. Genoptræne.
Det handler om min skadede hjernes uhensigtsmæssige måde at fungere på.

Som jeg ikke kan ændre på. Men jeg kan ændre på den måde, hvorpå jeg forholder mig til min egen adfærd.
Og det er netop dét, jeg håber, at jeg nu noget nemmere kan. Ellers må jeg hive bogen ned fra hylden. 🙂

Kh.

Skriv et svar