Jeg vil smile

Altså, egentlig har jeg lyst til at hejse flaget og holde en stor fest. 😀🤗😄😊I går var en helt særlig dag for mig!

Jeg vil på ingen måde udtale mig om, hvordan min indsats blev evalueret.
Men uanset kvaliteten, så er faktum, at jeg i går havde mit livs første rigtige arbejdstimer!! Som kirketjener, før, under og efter gudstjenesten.
Uden nogen form for støttepædagog eller kommunalt tilskud – ikke frivilligt og ulønnet arbejde blot fordi jeg insisterede. Men helt rigtige arbejdstimer til en overenskomst-bestemt løn, som jeg skal betale skat af.

Ja, ja, jeg ved godt, at sådan gør alle andre. Men fordi mit liv blev som det blev, så har rigtigt, skattepligtigt arbejde aldrig været en del af min tilværelse.

Et "rigtigt" arbejde synes jeg dog stadig ikke helt, det er. Til forveksling ligner det alle de andre opgaver, jeg har rendt rundt og lavet – frivilligt og ulønnet – gennem mange år.
Tænde lys, arrangere blomster, dække (alter-)bord, skovle lidt sne og gøre indgangen farbar og imødekommende, som en anden værtinde stå og smile kærligt til gæsterne og bagefter oprydning og udluftning.
Næh, det kan godt være, det ikke står nogen steder, at kirketjeneren skal smile kærligt til kirkegængerne. Men det havde jeg lyst til – jeg kunne simpelthen ikke lade være!

I virkeligheden kan man vel ikke ønske sig mere, end at have et arbejde som man ubetinget betragter som sin hobby. Så er det da helt selvfølgeligt, at man ikke kan lade være med at smile! ☺

Kh.