Kender I det, at man får sådan en lyst til – en trang til – at der skal ske noget nyt i ens liv?
Men helt ærligt, så er jeg ikke klar over, om min længsel skyldes begyndende overgangsalder eller almindelig vinterkedsomhed… Måske tomhed oven på decembers mange forventninger og traditionelle aktiviteter.
Jeg ved bare, at mine tanker og mit humør for tiden kører op og ned som en elevator, der er løbet løbsk. Det ene øjeblik er jeg trist. Det næste får jeg en pludselig lyst til forandring og en optimistisk tro på, at alt kan lade sig gøre. Og det næste igen mærker jeg bare en mathed i sind og krop og jeg orker intet.
Det meste af tiden har jeg mest lyst til at rulle mig sammen om mig selv og sove! Præcis som et vekselvarmet dyr vil jeg bare ligge helt stille til det bliver forår.
Eller måske… indtil alle problemer i mit liv er opløst i atmosfæren…
Jeg føler mig fanget i et hamsterhjul, hvor intet flytter sig, uanset hvad jeg gør. Hvor stærkt jeg forsøger at løbe. Eller hvor stille jeg sidder i et forsøg på at mærke mig selv og derefter blive i stand til at finde løsninger.
Det handler ikke om, hvor store mine udfordringer er – men om, at jeg sidder med FØLELSEN AF, at de er uovervindelige.
Ingen har vel lyst til således offentligt at vende vrangen ud på sig selv og vise sit usle liv. Men hvis jeg kun vil skrive om det lyse, glade og gode liv, så forsvinder meningen med denne side.
Herinde skal være plads til ALLE følelser!
Kh.