"Forsag det onde, begynd at dyrke det gode." – Blev der sagt i Nyhederne på DR forleden aften.
Det har jeg sagt i flere år. Efterhånden mere og mere sagte. På det seneste har jeg mest nøjedes med at tænke det…
Men nu vil jeg til at sige det højt igen. Råbe det ud, faktisk.
Fordi jeg tror på, at hvis jeg nægter at interessere mig for grusomhederne, så vil det sprede sig som ringe i vandet.
Og nej, det er ikke det samme som naivitet!!!
Jeg ved jo godt, at der findes vold og uhyggeligheder i verden. Men MIT liv bliver kun værre, hvis jeg spekulerer på det.
Virkelig ubehageligt meget værre, for jeg tager det – aldeles ufiltreret – helt ind, således at jeg bliver så angst. Angst for alt. For fremtiden. For at leve.
Og det kan jo ikke være meningen. For hvad er der så tilbage?
Den konkrete sag i Nyhederne var om ham der ubåds-Madsen-monstret. Der blev fortalt om, hvordan helt almindelige mennesker, Hr og Fru Danmark, står i kø for at komme ind og overvære retssagen.
I min opfattelse er det til at kaste op over. Hvordan kan nogen have lyst til at komme tæt på den sag?
Et par unge kvinder blev spurgt og de svarede noget med, at de jo gerne ville vide noget om mandens motiv og personlighed.
I førte omgang er vi vel alle nysgerrige – hvordan kan et menneske blive så afsporet?
Men den næste tanke der fylder mig er, at nej, det her har jeg simpelthen ikke lyst til at vide noget om. I min optik er ubåds-monstret lige præcis dén undtagelse, der bekræfter reglen om, at mennesker godt kan opføre sig ordentligt.
Hvis jeg bruger tid og tanker på ham, så har han vundet. Så har ondskaben vundet.
Da en bombe sprang ved en pop-koncert i England for et stykke tid (år?) siden, valgte man at gøre det – i mine øjne – eneste rigtige. Man arrangerede en ny koncert. Viste dermed, at man nægtede at lade sig true og kue til at fokusere på ondskaben.
Der vil ALTID findes undtagelser blandt menneskene, som bare er totalt afsporede. Uanset hvilke mure vi forsøger at bygge, vil "Hannibal the Cannibal" dukke frem.
Men jeg vil ikke bruge mit liv på at frygte at møde sådan en. For så vinder ondskaben.
Vi må ikke lukke øjnene for strømninger i verdens samfund. Særligt ikke de tendenser, der ikke har respekt for liv. Selvfølgelig er det til alle tider vores pligt at forsøge at gøre verden til et bedre sted!
Men hvis vi lader os fylde med frygt, så har ondskaben vundet.
Med andre ord: Forsag Djævelen og alle dens fristelser.
Kh