Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte…
Lyset er vendt tilbage og sidst på vinteren fik jeg omsider fornemmelsen af at genvinde mine kræfter.
Jeg fik lavet aftaler omkring de vigtigste rammer for Livas forestående konfirmation.
I en uges tid følte jeg faktisk, at jeg havde styr på mit liv!
Men så fik jeg en opringning, hvori min udlejer bad mig flytte, helst inden 1. juli. Jeg er godt klar over, at hvis jeg gør brug af lejelovens ord, kan han ikke smide mig ud med så kort varsel, men han og jeg har hele tiden været i stand til at tale os til rette om praktiske ting og jeg vil jo helst fortsætte det gode samarbejde.
Imidlertid vil jeg gøre alt for, at mine piger ikke skal skifte skoler og det ønske lagde en kraftig begrænsning på mine muligheder for at finde en god bolig.
Utallige timer er i de seneste par måneder blevet tilbragt på nettet! Tilsat simpelt "ben-arbejde" samt spontanitet og lidt frækhed.
Belønningen kom så for to dage siden. I form af en lejlighed i nabobyen, tæt på pigernes skoler, veninder og fritidsjob. Den er ikke så stor, som jeg kunne ønske mig og den er i virkeligheden lidt for dyr for mig at bo i. Men på en eller anden måde skal vi nok klare det. Og den ligger godt, med udsigt til skov; bygningen er kun en halv snes år gammel, så alt fungerer (ellers er der heldigvis en udlejer, jeg kan klage til 🙂 ). Jeg får ikke egen have, men så kommer jeg heller ikke til at bruge alt for mange penge på planter og jeg behøver ikke bekymre mig om hverken at slå græs eller rykke ukrudt op. Jeg får en antan, hvor jeg kan have lidt grønt. Og der er masser af skov og natur tæt på.
Det skal nok gå. Jeg bekymrer mig en del (sådan er min natur desværre) – det hjælper dog meget, når pigerne er hjemme, for de glæder sig bare til at flytte.
Alt i alt ser det ud til at blive, som jer ønsket mig.
Mit hjernetraume betyder desværre, at jeg meget nemt taber overblikket og i denne situation er dét unægteligt noget af et handicap!!
Især fordi jeg jo stadig har alle forberedelserne til og deraffølgenede arbejde omkring pigens konfirmation sidst i maj. Det betyder jo meget, at hun får en god dag.
De næste par måneder kommer til at kræve kræfter! Men i det mindste foregår dette på den årstid med det meste lys – lyset betyder så meget for mit energi-niveau.
Kh.