Vil I høre noget dejligt? Uden at jeg egentlig har opdaget hvordan og hvorfor, kan jeg pludselig mærke, at jeg har fået det bedre. En smule energi er vendt tilbage.
Måske mest fordi jeg har erkendt, hvor vigtigt det er for mig og min belastede hjerne at lave ingenting. (Okay, jeg ER VED AT erkende, hvor vigtigt det er for mig at lave ingenting, for det er absolut ikke nogen nem proces…!)
For en måned siden fik jeg jo den overraskende besked, at jeg ikke kan blive boende i denne lejlighed. Det var et kæmpe chok og en total handlingslammelse fyldte mig i den første tid.
Men efterhånden fik jeg dog sundet mig og jeg begyndte at handle mig ud af krisen.
Nej, jeg har endnu ikke fundet en ny bolig, men jeg har fået skabt nogle kontakter, så jeg nu tillader mig at være optimistisk. Særligt til et bestemt sted i Ry.
Allerede for et par uger siden udpegede jeg bygningen og området for Liva, for hun havde brug for noget konkret at forholde sig til. Siden har hun da også været mere roligt afventende i forhold til tanken om at flytte.
Igår kørte vi alle tre forbi bygningen med lejlighederne og heldigvis erklærede Lea da også begejstret, at der vil hun gerne bo.
Ja, ja, jeg VED GODT, at man ikke skal sælge skindet, før bjørnen er skudt. Jeg mener, jeg er jo slet ikke blevet tilbudt drømmelejligheden endnu… Men udbyderen af lejlighederne har givet mig en klar fornemmelse af, at mit håb på ingen måde er urealistisk.
Naturligvis vil jeg ikke bare læne mig naivt tilbage. Jeg følger dagligt med i udbudet af lejligheder på nettet, men i den næste måneds tid vil jeg tillade mig selv at lade være med at panikke. Blot kigge lejligheder i fuld tillid til skæbnen.
Derefter vil jeg begynde at være lidt mere konkret opsøgende, men lige nu har jeg gjort mit forarbejde godt og jeg kan tillade mig at holde mig passivt afventende i nogle uger.
Lea satte i går uopfordret ord på de følelser, vi vist alle tre har: At det er godt, at vi ikke skal flytte om tre uger, men at vi derimod har godt tid til at vende os til tanken.
Meget præcist beskrevet af det unge menneske!
Summa summarum – de kommende uger vil vi bruge på at vende os til tanken om at skulle bryde op herfra. Men også til at fokusere på de positive ændringer i hverdagen, som flytningen medfører – på at glæde os!
Om nogle uger skal jeg i gang med at arbejde langt mere konkret med processen, men lige nu kan jeg tillade mig at lade tingene ske i deres eget rolige tempo, fordi jeg trods alt har skabt de førte kontakter.
Kh.