Begge mine piger har første dag efter sommerferien i dag. Tilmed for begges vedkommende på nye skoler, så intet er, som det plejer – alt er nyt. Den store glæder sig til at starte på en frisk, i nye opgivelser.
Og den lille tog nyt fint tøj på og satte selv ord på, at hun hendes mavesmerter skyldtes nervøsitet. Hvorefter hun smurte en madpakke og modigt tog afsted sammen med nogle veninder fra den gamle klasse.
Tilbage står jeg og klapper lykkeligt i mine hænder. For det er jo ingen sag at gøre noget nyt, hvis man slet ingen forbehold har. Men at være nervøs/bange/usikker på noget OG SÅ GØRE DET ALLIGEVEL – dét er modigt!
Sommerferien har jo, som altid, været rimeligt ustruktureret. Uden krav og det har været skønt – men jeg fornemmer også, at det bliver rart at få lidt fast skema trukket ned over dagene igen.
Selv har jeg stor-nydt sommeren og alt det skønne vejr.
Men – må jeg indrømme – nu nyder jeg også selv tanken om, at hverdagen vender tilbage.
En hverdag, hvor jeg kan gøre tingene i – stort set – min egen rækkefølge. Uden afbrydelser. Hvor den eneste støj er musikken i radioen – og den kan jeg jo slukke for.
Er det egentlig ikke utroligt: Jeg indledte sommerferien med ord om, at mit første projekt var at få ryddet op og ud i lejligheden, så Lea kunne flytte ind og få et værelse for sig selv. Og nu vil jeg så indlede den tilbagevendte hverdag med ord om, at mit første projekt er at rydde op og ud i lejligheden.
Faktum er, at det i feriens første dage lykkedes mig at rydde alle mine ting ud af mit soveværelse, så Lea kunne flytte ind og få lidt privatliv i det værelse. Så langt, så godt.
Men helt ærligt, så kom jeg aldrig så meget videre. Hele ferien har mine ting bare stået sådan lidt hulter-til-bulter i stuen.
Som jeg vist skrev, lykkedes det mig i sidste uge at overbevise mig selv om at der var en del ting, jeg godt kunne undvære, således at jeg kunne køre en tur på genbrugsstationen med en fyldt bil.
Derefter kapitulerede min krop og jeg måtte lægge mig på sofaen, som dermed blev min nye seng. Her har jeg sovet siden, for faktum er jo, at jeg bare ikke har en seng. Jeg har i sommer ligget i et hav af udstillingssenge og jeg tror også nok, at jeg omsider har fundet en brugbar til min ømme og sensitive krop. Imidlertid har jeg bestemt, at jeg ikke vil købe nogen ny seng, før jeg har ryddet op og ud, så der er plads til sengen. Og ikke bare plads til selve sengen, men også tilstrækkelig ryddeligt omkring, så det bliver hyggeligt og ikke bare endnu et rodet hjørne i stuen.
Og se, det var krav, jeg ikke evnede at opfylde i ferien. (Fordi jeg prioriterede at spille Canasta, være taxachauffør for børnene og forsøge at tjene lidt ekstra på kirkegården.) Af den årsag er det meget godt, at hverdagen er tilbage. Så er der da håb om, at jeg kan arbejde mig hen imod en rigtig seng at sove i…!
Kh.