Nej, alting var IKKE bedre i gamle dage.
For tiden går jeg rundt og glæder mig over den fornemmelse, jeg begynder at synes, jeg kan mærke i luften. Og nej, jeg taler ikke om foråret i naturen, selv om den vakte følelse i mig ligner let løssluppen, fuglekvidrende forårsoptimisme.
Faktisk handler dette slet ikke om noget personligt fra mit eget liv.
Men jeg er begyndt at fornemme en helt ny næstekærlig accept og tolerance her i vores lille land.
Jeg taler ikke om tolerance i forbindelse med de stadigt hot-varme flygtningeproblematikker. Skattesnyd og sprut-kørsel er fortsat overhovedet ikke accelptabelt! Men jeg er begyndt at få en fornemmelse af, at det omsider er ved at blive slået fast, at man kan være et ordentligt, lovlydigt, kærligt menneske PÅ MANGE FORSKELLIGE MÅDER.
Uagtet sin seksualitet, sine diagnoser, sine skæve personligeheder og mærkelige meninger.
Så længe man er et næstekærligt væsen, der på en eller anden måde bidrager til fællesskabet og samfundet, så kan man heldigvis være helt sig selv. Normerne udvider sig markant i denne tid, fornemmer jeg. Og det er så godt!!!
Jeg kan slet ikke få armene ned!
Kh.