Hele weekenden har været en fest – en dans – en glædesrus.
Egentlig skal det ikke være hemmeligt, men af forskellige årsager kan jeg ikke offentliggøre årsagen – så bare tro mig, når jeg fortæller om min glæde.
I mange måneder har jeg arbejdet for sagen, spekuleret dag og nat. Men i den forgangne uge gik alt ligesom op i en højere enhed og selv om det unægteligt voldte kvaler lige til det sidste, kunne jeg fredag eftermiddag sætte det sidste punktum i denne kamp.
Derfor har weekenden været en glædesrus.
Uanset hvad kæresten godmodigt drillede mig med, uanset hvilke udfordringer omverdenen stillede mig, uanset vejret, uanset den altid truende bundlinje på bankkontoen – så kunne INTET rigtigt påvirke mit humør i den forgangne weekend.
Jeg mærker endda, at følelsen fortsat fylder mig. Langt ind i en mandag morgentræt krop. Hvor solen helt symptomatisk skinner fra en skyfri himmel.
Liva ville ikke op i morges, men i stedet for at gå ind i hendes frustrationer, så lykkedes det mig tilsyneladende at udstråle (tavs) ro og glæde og støtte, så hun ved eget initiativ kom op og i skole til tiden.
Tankevækkende…
Måske kan man i hverdagen flytte grænserne for glæden udelukkende ved tankens kraft…
Nej, nej, nemt er det ikke!!! Jeg ved det!!!
Derfor føles det også som en sand rus at være mig i disse dage. At være fyldt af en sådan glæde.
Jeg ved også, at i dette Jantelovs-land er det vel ikke helt legalt at være så glad. Man skal jo ikke tro, man er noget. Men jeg VIL have lov at være glad. Jeg er ikke ude på at hverken prale eller hovere eller lignende – jeg er bare fyldt med sådan en barnlig glæde ved og taknemmelighed over, hvad det er lykkes mig at opnå.
Og hvis nu glæden kan smitte lidt… Hvis jeg kan få bare et enkelt menneske til at lave små trækninger i mundvigene, når man ser mig gå rundt og smile som en bredmundet frø… SÅ vil det føles stort.
GOD DAG til alle. 🙂
Kh.