Jeg skal da ellers lige love for, at der sker nye ting i mit liv i øjeblikket. Helt konkrete ting, der flytter rundt på så mange tanker i min egen selvforståelse.Det koster mange kræfter, også selv om det er gode tanker og dejlige oplevelser.
Ganske kort opsummeret, så var jeg udsat for en alvorlig trafikulykke som 17-årig. Jeg blev derfor tilkendt førtidspension som ganske ung voksen og jeg har aldrig haft et rigtigt arbejde. I stedet fik jeg fire børn og en stor familie. Den store familie måtte for nogle år siden splittes i to, min mand blev til min eks, men jeg har jo stadig børn, som jeg skal forsøge at gøre til gode og velfungerende voksne.
Imidlertid er børnene nu ved at blive store – snart voksne og, ser det heldigvis ud til, også velfungerende – så jeg føler nu, at jeg får frigivet nogle personlige ressourcer.
Skæbnen vil så, at jeg har fået mulighed for at få mit drømmejob! Gennem lutter tilfældigheder. Fordi jeg tog mod til mig og bankede på en dør, selv om alt jeg kan tilbyde er min person. Jeg har ikke papir på noget som helst.
Nå, men nu er jeg altså blevet kirketjener-vikar i den lokale kirke.
Min graver-chef tror på, at jeg er udlært og jeg skal have min første vagt som "ene mand på skansen" i morgen – altså uden nogen tilstedeværende back up/støttepædagog. Nå, det går sikkert også. Chefen indvilgede i at være stand by på mobilen, hvis jeg skulle få en krise. Og jeg er sikker på, at alene bevidstheden om, at jeg har mulighed for at ringe til en krisehjælp, vil betyde, at jeg slet ikke får brug for det. Måske… Vi får se.
Jeg er ved at dø af skræk over alle de ting, jeg skal huske. Indimellem er jeg ligefrem ved at panikke lidt… I må huske på, at jeg aldrig nogen sinde før er blevet lønnet for et arbejde. Jeg har lavet maser af frivilligt arbejde, men i min egen bevidsthed har det været mere tilladt at lave fejl, når der ikke var penge indblandet. Ikke, at jeg har lavet fejl – tror jeg ikke… Men jeg har netop ikke følt mig presset, fordi jeg ikke har haft følelsen af at skulle gøre mig fortjent til en løn.
Men nu har jeg søgt disse arbejdstimer, fordi jeg også gerne vil lønnes for mit arbejde. Og, nå ja, fordi jeg har brug for pengene.
Og fordi dette ganske enkelt er et drømmejob for mig.
Det er et arbejde, hvor mine ynglings-arbejdsområder flettes sammen. Blomsterdekoratør, sygeplejerske, pædagog, værtinde – og, med lidt god vilje, en lille smule præst… 🙂 Desuden er jeg min egen boss, forstået således, at jeg i store træk selv bestemmer i hvilken rækkefølge jeg vil udføre opgaverne. Hvis jeg i øvrigt får ideer til ændringer/justeringer eller ligefrem nyheder, ved jeg, at jeg på ingen måde skal brænde inde med dem. Åbenhed og dialog er jo mode-ord i enhver virksomhed – og i "min" kirke kan jeg heldigvis mærke, at de bliver efterlevet på bedste måde!
Men stadig, så er jeg i de seneste uger også jævnligt blevet overmandet af frygt for, om jeg nu kan gøre det godt nok. Chef-graveren har godt nok forsøgt, meget pædagogisk, at overbevise mig om, at jeg sagtens kan. Som altid hjælper andres ord bare ikke, hvis ikke man selv har følelsen.
I morges skete miraklet så imidlertid i mit hoved. Jeg føler mig ganske vist stadig som total nybegynder og jeg er stadig angst for at glemme noget vigtigt. Men pludselig fik jeg tanken, at min tilgang til det kan være anderledes.
Med ét huskede jeg, hvordan jeg havde det, da jeg fik mit første barn. Forinden vidste jeg naturligt nok intet om, hvordan det ville være. Hvordan ammer man? Skifter ble? Hvordan aflæser man en baby? Hvordan indgyder man kærlighed til sit barn? Hvordan opdrager man det?
Man prøver bare – i blind tillid til, at det vil gå godt. Så går det nemlig (næsten altid) godt.
Dén tanke læner jeg mig op ad nu. Og jeg mærker, at den beroliger mig.
(Forleden sagde jeg højt, at jeg havde erfaret, at når man skal lede et køkkenhold og store gryder, så er det vigtigste, at man udstråler, at man har styr på det hele. Så går det nemlig godt. – Også selv om man inderst inde er usikker på dele af processen.
Hvortil en revisor sagde: "Sådan har jeg gjort i fyrre år." 😁😁😁🤗)
Kh.