Jeg har simpelthen den mærkeligste krop!!
I dette varme sommervejr… vågnede jeg i morges med ondt i halsen og med en krop, der mestendels bare fryser i dag. Og i øvrigt er totalt uden energi. Og i det hele taget bare føles på den der mærkelige sensitive måde, som kun en influenza kan fremkalde. Med hovedpine. Og let svimmelhed.
Jeg forstår ingenting!
Heldigvis forgår ukrudt ikke så nemt… 😉
Pigerne var taget op til mine forældre i et par dage og jeg havde på forhånd store ambitioner om og forventninger til alt det, jeg skulle ordne, mens jeg havde lejligheden for mig selv.
Noget har jeg da også fået gjort. Men langt fra tilstrækkeligt…!
Jeg skulle jo have ryddet op, sorteret, smidt ud, flyttet møbler og i det hele taget have skabt en ny base for os alle, inden hverdagen går i gang. Ambitionerne var høje. For høje. Sandheden var i hvert fald, at jeg ikke havde hverken kræfter eller løsningsforslag til oprydning og sortering af syv års stort og småt.
Men fra på tirsdag får jeg mere tid til rådighed, fordi begge piger atter skal starte i skolen. Imidlertid skal de begge begynde på nye skoler, så jeg forudser, at det kommer til at tære på deres kræfter og at de derfor for brug for en mor med overskud, når de kommer hjem.
Forhåbentlig er det kun en overgang – jeg håber sådan, at de begge finder sig til rette i deres nye hverdag. Vi trænger så inderligt til at få lidt ro på vore liv, alle tre!
Kh.