Som tidligere fortalt tog jeg i efteråret kontakt til en kranio-sakral-terapeut og det var jo ham, der efter en enkelt behandling meddelte mig, at det ville være nyttesløst at behandle mig mere, før jeg havde fået fjernet den visdomstand, der tilsyneladende var roden til alt ondt. Jeg har beskrevet min tvivl og min undren, men også, at jeg havde det så dårligt, at jeg valgte at gøre, som han opfordrede mig til.
Nu vil jeg så gerne slå helt fast: At siden dén dag, hvor jeg fik fjernet min tidligere omtalte generende visdomstand – har jeg sovet som en sten hver nat. Jeg vågner ikke længere i løbet af natten, jeg er udhvilet når jeg står op og jeg har ikke brug for at sove i løbet af dagen. Min hukommelse er bedre, mit energiniveau er langt bedre. Jeg bliver ikke længere slået ud, hverken af stort eller småt.
Det var simpelthen bare (kvalitets-)søvn, der manglede!
Jeg har også googlet lidt på søvn, søvnfaser og søvnkvalitet – og det hele forekommer med ét aldeles logisk. Helt efter (læge-)fagbøgerne.
Men hvorfor er der så aldrig nogen læge, der har spurgt ind til min søvn???
Hvorfor møder jeg (man?) aldrig læger, der forsøger andet end at symptombehandle???
Lægerne forsøger at helbrede patienten og det er jo fint. Men hvorfor forsøger de aldrig at sætte fokus på årsagen til problemet? Hvis man ikke finder og fjerner årsagen, så kan man da være helt sikker på, at problemet vender tilbage – også selv om man får fjernet de øjeblikkelige synlige skavanker.
Præcis som hvis der er et lille bitte hul i cyklens slange. Dækket bliver fladt; man kan pumpe luft deri og så man kan cykle i et par dage, før det bliver fladt igen. Her og nu kan man cykle derhen, hvor man skal, men på sigt er problemet jo ikke løst, før man finder ind til den udløsende årsag – og får lappet hullet i slangen.
Kh