De seneste måneder har mit liv jo bevæget sig i en ny retning. Lutter tilfældigheder startede det hele, men jo længere frem jeg nu kommer ad denne nye sti, desto mere logisk forekommer det hele. Jeg kan ikke fremlægge nogen autoriseret doktorafhandling om emnet, men jeg i den seneste tid tænkt mange nye tanker. Og gjort nye erfaringer, som jeg er overbevist om underbygger de nye teorier.
Det startede jo med beskeden om, at jeg skulle få fjernet min visdomstand. Jeg forstod INGENTING, men jeg havde det så dårligt, at jeg valgte at gøre forsøget. Og miraklet skete jo: fra den allerførste nat efter tandudtrækningen sov jeg igennem og var frisk dagen efter.
Efterfølgende har jeg læst bøger og artikler om søvn og søvnfaser og nu giver det rigtig god mening for mig!
Teorien er, at fordi der ikke var plads i min mund til min visdomstand, arbejdede mine kæber og min tunge voldsomt for at skabe den nødvendige plads. Altså mens jeg sov og ikke med fornuften kunne kontrollere al den nyttesløse aktivitet i min mund. Og derfor slappede jeg ikke tilstrækkeligt af om natten, så jeg kom aldrig ned i REM-søvnen. Som er den søvnfase, hvor man bearbejder tanker og følelser.
Derfor følte jeg mig bare udmattet, når jeg stod op. Og derfor blev jeg bare mere og mere træt og ude af stand til at tænke klart. Mere og mere trist, ked af det, deprimeret.
Tanden er væk, jeg får god udbytte af min nattesøvn, jeg vågner frisk om morgenen og siden tand-operationen har jeg ikke haft brug for at sove om dagen. I sig selv er dét da tankevækkende!!
Når man først er begyndt at gå ad en ny sti i sit liv, oplever man ofte automatisk, at tingene nærmest sker ad sig selv. Sådan har jeg i hvert fald selv også tidligere oplevet det.
Tilfældigt læste jeg i foråret en bog om hjerneskader og ord om kranio-sakral-terapi.
Tilfældigt googlede jeg i efteråret på en sådan behandler og tilfældigt valgte jeg en i Århus.
Tilfældigvis gør denne behandler også i øre-akupunktur, som jeg også har mærket en klar effekt af.
Tilfældigvis har min ene søn præsenteret mig for en pige, som tilfældigvis fortalte mig om sin mor, der tilfældigvis også gør i øre-akupunktur. Denne mor gav mig i sidste uge en behandling, som vist mest skulle være, fordi hun skulle have et øre at øve sig på i sin uddannelse – men hold da helt fast, hvor behandlingen havde stor effekt!!!
Samme effekt som efter behandlingen i Århus: flere dages ulidelig hovedpine, som hver gang forsvandt af sig selv. Hmmm, hvorfor reagerer kroppen mon på samme måde ved nålestik af to forskellige behandlere? Er det mon, fordi der trods alt er en sandhed i akupunktørernes teorier? Selv om sygesikringen og lægerne ikke vil anerkende behandlingen…??
Den ene akupunktør er tilfældigvis et menneske fuld af ord og hun fortalte løs om, hvilke områder min krop fortalte hende, at hun skulle behandle. (Og nej, det handler ikke om, at hun hører stemmer, men mere jordnært om, at min puls stiger, når hun rører ved bestemte områder. En arbejdsmetode vist alle akupunktører anvender.)
Hos mig er der særligt udslag på området, der refererer til min nakke. Hvilket begge akupunktører uafhængigt af hinanden har påstået. Og når de så sætter nåle i "nakke-punktet’ i mit øre, så får jeg hver gang efterfølgende den der vildeste hovedpine.
Dengang for knap tredive år siden, hvor jeg var udsat for den voldsomme trafikulykke, der gav mig mine skader på hjernen – da blev jeg i situationen påkørt og kastet op over bilen og ned i asfalten på den anden side. Hvorved jeg fik blødninger inde i hjernen.
Og det er de skader, man – og jeg selv – i alle årene siden har arbejdet ud fra måtte være årsag til mine udfordringer.
Mine nye teorier går imidlertid på, at jeg måske OGSÅ pådrog mig – overbelastende – vrid og deraf klemte nerveforbindelser (måske er vi nede på kemi-plan) i nakken. At det er disse ubehandlede gener, der bliver ved med at plage mig.
I de seneste fem år har jeg ugentligt fået masseret min nakke af en fysioterapeut. Det var lidt en tilfældighed, at behandlingerne overhovedet startede, men jeg oplevede imidlertid stor effekt deraf. Siden trafikulykken har jeg rigtig ofte lidt af såvel "almindelig" som mere migrænelignende hovedpine. Med kvalme, syns-forstyrrelser, svimmelhed, lydfølsomhed. Men med den ugentlige massage af min nakke er de voldsomme hovedpine-anfald nu langt færre.
Forleden luftede jeg nogle ord om mine nye teorier omkring min nakke, hvortil min fysioterapeut spontant udbrød, at ja selvfølgelig – det giver god mening. Efterfulgt af noget teori og nogle begrundelser, han som autoriseret fysioterapeut arbejder ud fra.
Jeg påstår ikke, at skaderne i min hjerne ikke er der. Det er jo dokumenteret på en scanning af min hjerne.
Men hvad nu hvis det slet ikke er de skader, der volder mig hovedpine, stress, angst, depression?
Hvad nu hvis alt det manglende overskud udspringer af klemte nerver og deraf uhensigtsmæssig mikro-kemi i min nakke – som så medfører, at min hjerne ikke får tilført de nødvendige ressourcer for at kunne fungere optimalt???
Hvad nu, hvis løsningen på mine udfordringer ikke er, at jeg psykisk og mentalt skal tilpasse mit liv, så jeg ikke overbelaster mig selv?
Tænk lige selv efter – virker det i virkeligheden ikke som en ret håbløs opgave? Når der er så mange variabler i den ligning. Søvn og søvnkvalitet. Mad – kvalitet og sammensætningen af næringsstoffer. Oplevelser, der forstøres eller formindskes alt efter den aktuelle psykiske dagsform. Igen, i de fleste kasser arbejder vi nede på kemi-stadie, hvor kroppens reaktion er bestemt af så mange variabler.
Men kan det tænkes, at løsningen kan findes i en større fokusering på, og omsorg for, min nakke?
Så min hjerne kan få tilført de nødvendige næringsstoffer i de nødvendige mængder – så den kan få fuldt udbytte af min søvn og af den mad, jeg spiser.
Du kan vaske og polere din cykel, så den skinner. Du kan bygge et cykelslot, som cyklen kan stå i. Du kan købe en ny sadel og en smart ringeklokke. Men hvis du aldrig smører kæden, så vil cyklen bare ikke køre godt og du kommer ikke rigtigt til at nyde hverken sadel eller klokke eller effekten af tør overnatning i et slot.
Man kan give mig antidepressivt medicin, mulighed for flest mulige hvil, tilskud til massage-behandlinger. Men hvis man ikke skaber balance og orden i min nakke, vil min krop og min hjerne til stadighed være i et energi- og deraf funktionelt underskud. Så får jeg ikke ordentligt udbytte af hverken den ene eller den anden behandling.
Jeg ved ikke, om der er nogen sandhed i mine tanker. Men jeg ved, at der ikke har været egentlig effekt af de foregående knap tredive års tilgang til mine udfordringer.
Så med den kendsgerning in mente må det være på sin plads at sadle en ny hest og ride af en ny sti. Også selv om stien ikke er anerkendt af sygesikringen…
Kh.